Plantebutik og køkkenmedarbejder i Plantecaféen

Om jobbet
Vi søger nye medarbejdere, som kan hjælpe i Plantecaféen, både i plantebutikken og køkkenet. 
Stillingen er helst fuldtid, men kan også være deltid - med start i snarest muligt 2021.

Plukk og Plantecaféen
Plukk er virksomheden bag Plantecaféen, og vi ønsker med vores plantekoncepter, at udfordre og forny folks opfatttelse af rum med planter. Det gør vi gennem workshops, markeder, arrangementer og gennem de senere år er vi begyndt at skabe rum med planter for erhverv. 
Vi er et sted, som skaber gennemførte koncepter og det skal du være med til at fastholde og udvikle sammen med resten af Plukk-teamet.

Plantecaféen som sted er vores showroom, butik og café - og derfor en stor del af kernen i Plukk. 
Du bliver en del af et ungt hold, som lige nu har mange spændende opgaver, og vi er kun lige begyndt vores rejse. 

Dit ansvar og din rolle
Den primære arbejdsopgave vil være, at ekspedere og dele din viden i køkkenet og plantebutikken. 

Den vigtigste fælles opgave for alle i Plukk er, at levere en service og standard i hele Plantecaféen, som gør stedet til et inspirerende og æstetisk sted, som man får lyst til at vise andre og som er en omvej værd.

Til denne stilling er det et krav, at du har som minimum har nysgerrighed for planter eller viden om planter.
Lige nu har vi brug for ekstra hænder i baren, men på sigt skal man kunne begge dele ift. flexibilitet.

Lavpraktisk
Fuldtid: 40 timer/ugentlig, med start snarest muligt 2021. Man skal være indstillet at timerne er varierende, og vi har vores normale højtider med ekstra travlt. Samtaler vil blive taget løbende.

Løn efter aftale og kvalifikationer. 
Vi ønsker, at investere i de mennesker vi bringer ind og derfor er det et krav, at du kan se dig selv arbejde hos os på længere sigt - ikke sabbatår eller lignende.

Ansøgning og CV
Ansøgning modtages kun som pdf, hvor motiveret ansøgning og cv sendes i én samlet pdf-fil til; job@plukk.dk
I emnefelt skrives; Ansøgning, Plukk medarbejder, fuldtid el. deltid - sommer, 2021.

Plukk
Andreas og Sacha
www.plukk.dk