Job hos Plukk
Plukk har siden 2016 været en botanisk planteshop kombineret med spisested.
Vi har et travlt og livligt sted med søde gæster, som skal have en god oplevelse hver gang! Vi har mange selskaber, arrangementer og events, så derfor er værtskabet en af vores vigtigste kerneværdier.
Ansøgning og cv sendes samlet i én pdf-fil til job@plukk.dk
Samtaler tages løbende, indtil den rette er fundet - vi glæder os til at høre fra dig!
Vi tager kun kontakt hvis din ansøgning er relevant for stillingen.
Nuværende stillinger ved Plukk
Kollega til planteshoppen
Vi søger en kollega til planteshoppen, som kan bidrage til Plukk - med planteviden, overblik og godt kollegaskab. Vi er et skønt hold, som alle tager fat og arbejder for, at vores gæster får den bedst mulige oplevelse og reel viden med hjem om deres planter.
Viden om planter og butik er en klar fordel, men flere parametre vurderes.
Dine opgaver vil bla. bestå af
- Salg og kundeservice
- Produktion
- Klargøring af butik og oprydning
- Pasning og pleje af planter
Stillingen vil være mellem 10-25 timer pr. uge (hverdage og weekender), efter årstid/travlhed.
Lyder det som noget for dig eller en du kender?
Så tøv ikke med at sende en ansøgning og CV samlet i én PDF til job@plukk.dk
Skriv "Butik" i emnefeltet
Samtaler tages løbende med opstart snarst muligt
Madperson / Køkkenansvarlig
Vi søger en person til vores køkken som kan udvikle vores menu og har erfaring fra restaurationsbrachen.
Stillingen er den perfekte mellemvej mellem kantine og restaurationsbranchen – her får du det bedste fra begge verdener: gode arbejdstider, menuplanlægning, prep og et levende miljø med gæster, selskaber og service - hvor du selv kan være med til at sætte dit præg.
Hos os får du en arbejdsplads med ordentlige arbejdstider – typisk i spændet mellem kl. 8.00 til 16.30.
Når vi har selskaber, kan der forekomme enkelte aftenvagter, men vi prioriterer en god balance mellem arbejde og fritid.
Du bliver ansvarlig for vores køkken med alt hvad det indebære. Dette er en driftstilling, ikke en kreativ stilling.
Dine opgaver vil bl.a. bestå af:
- Prep og organisering af køkkenet
- Varebestilling, egenkontrol og lagerstyring
- Sikre kvalitet og struktur – både i køkkenet og i mødet med gæsten
- Planlægning og afvikling af selskaber og møder
- Ansvar for medarbejdere i køkkenet
Vi forventer at du:
- Har lyst til en rolle med ansvar – og til at blive hos os i flere år
- Har erfaring fra restaurationsbranchen
- Er struktureret, kan arbejde selvstændigt og har et godt overblik
- Er imødekommende og naturligt tager værtskabsrollen på dig
Andet praktisk info:
- Vi holder sommerferielukket ca. 7.–24. juli (hvor du også holder ferie)
- Du skal kunne forstå dansk, eller være ved lære dansk ift. opgaver og koordinering. Du behøver ikke, at kunne snakke det flydende.
Lyder dette som noget for dig?
Send din ansøgning og CV samlet i én PDF til job@plukk.dk
Skriv “Madperson, Plukk” i emnefeltet.
Ungarbejder
Vi har brug for ugentlig hjælp, så vores sted spiller optimalt for vores besøgende.
Du kommer til at få en lille, men vigtig ugentligt rolle og vil blive højt værdsat at dine kollegaer!
Det er en ugentlig eftermiddag efter skole, fra ca. 14.30 og 2-4 timer frem. Det vil enten være torsdag eller fredag fast, og kan ikke være andre dage grundet ugentlig rutine ved os.
Vi forventer at man kan komme til ens aftalte vagter. Selvfølgelig har vi fuld forståelse for at du går i skole, skal på skoleturer og at der kan opstå vigtige situationer der kan komme i vejen for arbejdet - men som udgangspunkt møder man hver uge.
Man søger selv jobbet, ikke ens forældre :) Man skal være 15 eller 16 år.
Ugentlige omfatter bl.a.:
- Opgaver i planteshoppen
- Rengøring & opvask
- Pudsning af service
- Andet rengøring
Erfaring fra café, køkken eller restaurant er et plus, men vigtigst er, at du har en moden tilgang til at have et arbejde, kan arbejde selvstændig og er en god kollega!
Uopfordret ansøgninger
Vi er næsten altid i højsæson og søger altid nye folk til vores sted og opgaver.
Vi er et sted med godt tempo, med mange forskellige aktiviteter og masser af mulighed for at udvide sit netværk og blive dygtigere personligt.
Erfaring med planter, med salg, fra køkken eller kaffebar, er et klart plus - dit værtsskab er vigtigst.
Arbejde vil være mellem min. 10-40 timer ugentligt, både i dagstimer hverdage samt weekender. Ugentligt antal timer aftales efter rolle.